Hvad gør vi?
Selvom der er langt til Østasien, hvor langt det meste plastikaffald, gennem floder, udledes til det globale havmiljø, så deler de knap 60 medlemmer af Ocean Plastic Forum bekymringen om, hvad vi gør med det beskidte, blandede plastikaffald fra danske forbrugere, og virksomheder.
Denne artikel er skrevet af: Thomas Alstrup, Senior Consultant – Ocean Plastic Forum
Hvad gør vi med den beskidte, blandede plast, der flyder rundt i verdenshavene? Hvordan genanvender vi det? I Ocean Plastic Forum har vi problemet tæt inde på livet. Faktisk var plastforureningen af vores oceaner den direkte anledning til at Maskinmestrenes forening, og en forsamling af virksomheder, interesse- og videns institutioner og NGO’ere i 2019 etablerede organisationen Ocean Plastic Forum. Det var tid til at gøre noget ved problemet.
Selvom der er langt til Østasien, hvor langt det meste plastikaffald, gennem floder, udledes til det globale havmiljø, så deler de knap 60 medlemmer af Ocean Plastic Forum bekymringen om, hvad vi gør med det beskidte, blandede plastikaffald fra danske forbrugere, og virksomheder.
For, hvad gør vi med den snavsede, fedtplettede plastindpakning, der er tilbage, når du – forbrugeren – har spist spegepølse? Eller hvad med den plastbøtte med skyr, pesto eller peberrod du har på øverste hylde i dit køleskab? For ikke at tale om den tomme dunk med rengøringsmiddel eller shampoo, som du smider ud? Blot et par af utallige eksempler på den blandede landhandel af plast, som millionvis af danskere og andre over hele verden smider ud, dag efter dag, år efter år.
Problemet bliver ikke mindre af at langt hovedparten af den plast vi i Danmark smider i skraldespanden, er plasttyper af forskellige kvaliteter og sammensætninger, hvor det meste brændes af i vores forbrændingsanlæg. Andre steder havner den på lossepladser eller i havet. Så den blandede og beskidte plast, der forlader hjemmene, og for den sags skyld også vores arbejdspladser, er vores store udfordring – og vores store chance.
Den nemme plastik
Finder vi måder til at genanvende den blandede, uensartede, beskidte plast fra danskerne, i stor stil, vil det være et solidt bidrag til at nedbringe Danmarks CO2-udslip, et vigtigt skridt på vejen til at realisere vores klimaambitioner – og måske vejen til vi kan tjene penge ved bringe vores viden i spil andre steder i verden.
Derfor er det tankevækkende, at debatten om, hvordan det går med at genanvende plastbjerget fra de danske hjem, ofte kommer til at handle om den nemme genbrugsplast. Den, som der er ligetil at håndtere og som alle gerne vil have fat i. Der eksisterer i dag en række velfungerende indsamlingsordninger, hvor plastemballage bliver indsamlet og genanvendt. Og det har kostet ressourcer og masser af god vilje og flid at få dem op at stå.
Men der er jo tale om den nemme plast. Den plast, der er let tilgængelig, af høj kvalitet og som relativt uproblematisk kan indsamles i ensartede store, forholdsvis rene mængder. Den er der penge i. Faktisk så mange, at der er en gevinst ved at indsamle og genbruge plasten i stedet for blot producere ny plast.
Fine eksempler på det er vores returflaskesystem, hvor forbrugeren får 1,25 i pant, når hun indleverer den tomme sodavandsflaske – lavet af 100%, ren polyethylenterephthalat – der så rengøres og oparbejdes til en ny skinnende colaflaske. Igen og Igen.
Et andet godt eksempel er COOP og REMA 1000, der, sammen med affaldsselskaber, Danish Crown og Færch, vil indsamle og genanvende bakker til kød. De er i den grad nødvendige, sådanne lukkede retursystemer, hvor velafprøvede samarbejder sørger for, at der er godt styr på plasten, hele vejen fra fabrikant, detailhandel til forbruger – og tilbage igen. Hurra og al respekt for det.
Nu gælder det bjerget af beskidt, blandet og uensartet plast
Den svære plast. Hvad enten den stammer fra danske hjem eller arbejdspladser, Indiens flodmundinger, eller strandene i Indonesien. Den plast, som Ragn-Sells sammen med en række vigtige aktører i en årrække har lagt sig i selen for at kunne rense og oparbejde til en kvalitet, hvor den på forskellige områder kan erstatte ny plast: FAIR Plastic.
Men FAIR Plastic sælger ikke sig selv. Det kræver, at såvel forbrugerne som markedsaktører efterspørger FAIR Plastic. Udfordringen og løsningen er kendt fra den nemme, rene tilgængelige plast: Partnerskaber og samarbejder på tværs af værdikæden. Samarbejder, hvor plastsorterings- og oparbejdningsvirksomheder, designere, affaldsselskaber og detailhandlen identificerer emballager og produkter, hvor FAIR Plastic kan indgå i en cirkulær økonomi og erstatte eksisterende løsninger baseret på ny plast.
Men nok allervigtigst: Hvor deltagerne udnytter det tværgående samarbejde til over tid, at gøre FAIR Plastic konkurrencedygtigt i forhold til prisen på ny plast. Det er en opgave, som ligger i forlængelse af Ocean Plastic Forums ambition, om at indvinde og bortskaffe den plast der allerede er endt i havet, og Ocean Plastic Forums ambition om at finde nye løsninger og teknologier, der hindrer at plasten overhovedet kommer i nærheden af vores havmiljø. Det er en opgave Ocean Plastic Forum gerne medvirker til at løfte.
OCEAN PLASTIC FORUM
Denne artikel er skrevet af: Thomas Alstrup, Senior Consultant,
Ocean Plastic Forum
Se mere på: OceanPlasticForum.dk
SE ALLE ARTIKLER
Bliv klogere på plastik og cirkulære løsninger med Kenneth Kaasgaard
Please feel free to stalk me on LinkedIN
Vil du vide mere?
– Powered by –
Ring: +45 7070 2555